Metoder

Motiverende samtaler

Der arbejdes med fokus på at finde ressourcer, til forandring hos den enkelte borger, samt støtte borgerens indre motivation. I samtalen vil det sundhedsfremmende og forebyggende sigte vægtes for, at støtte op om og hjælpe den enkelte med at foretage livsstilsændringer, f.eks. ift. misbrug af alkohol og stoffer.

Housing first

Boligen er en basal menneskeret. Det er grundopfattelsen i den tilgang til hjemløshed, der ligger i begrebet Housing First. Alle mennesker har brug for en bolig og for sikkerhed omkring boligsituationen. Der skal derfor være tale om en permanent bolig. I Housing First tilbydes borgeren en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og med en fast, tidsubegrænset lejekontrakt.

Tilgangen består af disse grundopfattelser:

  • Boligen som en basal menneskeret
  • Respekt, empati og medmenneskelighed over for alle borgere
  • En forpligtelse til at arbejde med brugerne, så længe de har behov
  • Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
  • Adskillelse af bolig og støttetilbud
  • Udgangspunkt i borgerens behov og selvbestemmelse
  • Recovery-orientering
  • Skadesreduktion

Housing First-tilgangen bygger på en række bredere tendenser, når det gælder udviklingen af sociale indsatser overfor borgere med sociale støttebehov i form af deinstitutionalisering, normale leve- og boligforhold, individuel social støtte og serviceydelser fra forskellige instanser.

Social læring

Social læringsteori bygger grundlæggende på ideen om, at læring skabes mellem mennesker. Læring bliver med andre ord en social handling eller proces. Læring er med andre ord noget, der er mellem mennesker og ikke i mennesker.

Anerkendende tilgang

Den anerkendende tilgang handler om, at se på det der virker, og lade det være inspiration til endnu bedre løsninger. Tilgangen bygger blandt andet på følgende grundantagelser:

  • At konstruktiv opmærksomhed øger vores selvværd, og giver os mere mod på nye udfordringer.
  • At vi bliver mest inspireret til, at tænke og handle anderledes, når vi forfølger tanker om en fremtid, vi ønsker os.
  • At vi ofte kan lære mere af vores succeser end af vores fejltagelser.
  • At man ikke finder løsninger, når man kun leder efter fejl.

ADL

ADL er en forkortelse af Almindelig Daglig Levevis. At lære at klare, så mange praktiske gøremål som muligt igen.

Personer uden sansetab foretager de daglige rutinemæssige gøremål, uden at tænke nærmere over dem.

ADL-aktiviteter er både de personlige aktiviteter, som for eksempel badning, påklædning og toiletbesøg, spise med kniv og gaffel, til mere sammensatte og udadvendte aktiviteter som eksempelvis at brygge en kande kaffe og hælde kaffen i koppen, indkøb, tøjvask, tømme opvaskemaskine, anvende smartphone og deltage i sociale arrangementer.

At mestre dagligdags rutiner har betydning for selvværdsfølelsen – og giver energi samt mod på andre udfordringer.

Indsatsen i forhold til ADL består hovedsageligt af træning af specielle teknikker, som kan medvirke til at give det overblik borgeren har brug for. Ved spisetid kan man fx altid placere maden på tallerkenen på samme måde. Systematik hjælper på den måde borgeren, med at få overblik over fx måltiderne, og giver dermed mulighed for at klare ting selv, som ellers ville være vanskelige og kræve mange ressourcer. 

Nada

NADA øreakupunktur er en metode, der kan hjælpe den enkelte med at fokusere, give indre ro og kontrol. Nada-metoden bruges desuden som et supplement til lindring af abstinenser samt til at dæmpe stoftrang. NADA kan tilbydes dagligt eller efter behov. Borgeren modtager behandling på sit værelse eller et andet roligt rum, således behandlingen får den fulde effekt. Behandlingen har en varighed på ca. 45 min.

KRAP

Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP. Den pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker, ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer samt ved en udpræget vægtning af det positive, det som virker.

KRAP er et forholdsvis nyt, integreret pædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. Hensigten med KRAP er at få værktøjer, der sikrer, at vi i praksis kan arbejde ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret syn, som respekterer borgerens egen oplevelse af verden. Vi anvender konkrete værktøjer og metoder for dermed, at tydeliggøre overfor borgerne hvilke udviklingspotentialer de indeholder, så de dermed kan opnå en højere livskvalitet.

Vi har erfaret, at når vi arbejder ud fra KRAP fjerner vi fokus fra “det, som ikke lykkes ” og har i stedet øje for de ting som borgerne har succes med, og dermed kan vi igangsætte en udvikling – altså hvilke kompetencer skal læres og hvilke færdigheder skal udvikles.

Serviceloven

Hvad er en §141? Og hvordan skal man forholde sig loven.
Læs mere her